:: MINDFULNESS Meditation, 6 ugers kursus

"Mindfulness, eller bevidst nærvær, er en tænkning indenfor den positive psykologi, som bl.a. bygger på kognitiv terapi og relationspsykologisk tænkning. Det har desuden rødder i buddhistisk filosofi og praksis - indenfor vipassana buddhisme, som betyder 'at se det, som er'.

Mindfulness handler om fuldstændig accept af én selv, éns tanker, følelser og oplevelser gennem åben, bevidst, ikke-dømmende nærvær overfor det, som man oplever lige nu. M.a.o. ser man på det, som man sanser og oplever i dette øjeblik med fuld accept. Og det er netop ved at se præcis det, som er, som det er - uden at forsøge at fornægte eller forskønne det - at transformation kan ske.

Det er ikke fokuseret på et mål eller et resultat, men på den fulde accept af det, som er. Mindfulness er en særdeles enkel metode, der kan anvendes uanset, hvor vi befinder os. Teknikken bygger på en opmærksomhed på det, der er lige nu, fx. retter man i en af øvelserne opmærksomheden mod åndedrættet.

Mindfulness handler om praksis og ikke så meget teori, og derfor kan kernen i det - oplevelsen af indre ro og et større psykisk overskud i hverdagen - ikke formidles gennem teoretiske oplæg. Der må praktiske øvelser til, hvorfor der vil være fokus på oplevelse og øvelser på disse sessioner. Målet er, at du skal få en praktisk oplevelse af, hvad mindfulness kan gøre for dig og blive holdt fast i at indøve en praksis, som kan sætte dig godt på sporet til et forandret liv.

Vi vil afprøve forskellige meditations former, som giver metoder til større accept af dig selv med alt, hvad det indebærer af sansninger, oplevelser, tanker og følelser, hvorved du kan få en effektiv forholdemåde til dig selv og alt, hvad der sker i dit liv.
 
Bl.a. vil vi lave en øvelse med mindfulness eating. Dette betyde at lære at spise med bevidst nærvær hvilket kan medføre vægttab.
 
Sted: Vanløse Kulturhus, Frode Jakobsens Plads 4, 2., 2720 Vanløse
(Lige ved Vanløse Station). OBS: Det er i samme bygning som Kulturhuset, men på 2. sal.
 
Din plads er garanteret når betaling er modtaget Danskebank, Reg. 3138 Konto 4741254662.
 
Tilmelding er bindende. Din plads er garanteret når betaling er modtaget via Danskebank, Reg. 3138 Konto 4741254662.